MADS MOURITZ m. Kjeldsen og Laugesen
Mads Mouritz trio serverer moderne popviser med en energi og en inderlighed, der sender tankerne hen på en ung Povl Dissing flankeret af Peter Thorup og Trille.
Lørdag d. 27 april kl. 20 – Dørene åbner kl. 19 30
KØB BILLET: 150 KR MB pay 363600 mrk Mads eller i Døren.
Termodragten hedder sangen som Mads Mouritz og hans poetiske orkester Mouritz/Hørslev Projektet i 2022 -23, har haft et solidt hit med. Nummeret er streamet over 500.000 gange og sangen har haft et langt liv på P6.
Koncerternei foråret 2024 byder foruden sange fra Mouritz/Hørslev projektet på sange fra Mouritz’ soloudgivelser. Sange der føles nært beslægtede med Søren Kragh Jacobsens. Det er moderne socialrealisme, det er sjovt og rørende, og sangene er som små noveller om personer vi alle kender.
Seneste single fra solisten Mads Mouritz var en kampsang for det gode liv på landet.
Som P3-værterne Volmer og Vibe udbrød i programmet Vidundergrunden på releasedagen for singlen Flyt på landet:
‘Mads Mouritz har begået en ‘anthem’ for udkantsdanmark! Ikke siden 70’erne har vi oplevet noget lignende, og intet har været så godt som det her. En udkantslandeplage.’
”Alt for mange de sidder bare alene og glor
i en by der er alt for stor
Jeg tror jeg bygger en bro fra byen til landet
Og så er det ud til vandet”
Mads Mouritz har siden 2015 været bosat i Hårbølle på Vestmøn. Herfra skriver han sin musik og lever et simpelt landliv, når ikke han er på landevejen med sin trio, med bandet Mouritz/Hørslev Projektet eller som guitarist for Søren Huss.
Han står bag kulthits som sangene Dagen er go’, Hus og Have, Kom kom kom, Lille Krokodille og Stadig Vred.
Med sig har han på tangenter og vokal sangerinden og pianisten Lisbet Laugesen, og den efterhånden legendariske danske guitarist Rune Kjeldsen som har spillet ved alt fra CV Jørgensen og Sort Sol til Malte Ebert og Hush.