Hjelmhuset er et hus som medlemmer kan leje til private fester og låne/leje til offentlige events og arrangementer arrangeret i samarbejde med bestyrelsen. Huset er for beboere, der bor i Hjelm og omegn, samt personer der har tilknytning til huset.
Skal huset bruges til et event eller arrangement, skal du være medlem af Hjelm Forsamlingshus. HJELMHUSET bliver fortiden brugt til: Koncerter, foredrag, filmvisning, jazzklub, bordtennis, alsang, fester, receptioner, tango, fællesspisning, dans, hygge og meget mere.
Her kan du se en lille film hvor formanden præsenterer husets muligheder:
Forsamlingshuset rummer 90- 100 personer i den store sal og ca. 40 personer i den lille sal. Der er stole og borde til borde til begge sale. Der er sangbøger, lærred og videoprojektor, musikanlæg, lysanlæg og smart tv. Samt en skøn scene hvor der kan spilles teater.
Køkkenet indeholder 2 helt nye gaskomfurer med elovne samt microovn og køleskabe. Der er en kantineopvaskemaskine, så opvasken hurtigt kan overstås. Der er service til ca. 100 personer. Der er et flag til hejsning i den udendørs flagstang.
Huset er røgfrit, så rygning skal foregå udendørs.
Private arrangementer koster 2500,- kr pr. døgn. Hertil 1000,- kr i depositum. Samlet 3500,- kr betales forud. Der skal være en ansvarlig lejer.
Hvis huset ikke er optaget er andet, kan der laves aftales om at få adgang til huset dagen før og dagen efter arrangementet.
El og gas forbrug betales efter endt arrangement.
Ønsker du at leje huset til et arrangement kan du se i kalenderen om det er ledigt og kontakte Mette Schmidt.
Når aftalen er på plads og/eller hvis du ønsker en fremvisning af huset kontaktes Ole Wagner. Ole Wagner er ansvarlig for kontakten til lejerne og alt det praktiske, samt vurdering af rengøringen efter arrangementet og el, gas og vand forbruget.