Den grønne omstilling og vores mad.

Information

”Den grønne omstilling og vores mad” og Hvordan frembringer vi den gode smag ?

Foredrag v/Ole G. Mouritsen

Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Det Danske Gastronomiske Akademi

Lørdag d. 12. oktober kl. 14 – 16 30

Hjelmhuset Hjelmgade 5 4780 Hjelm

Entre: 100 kr mb pay 363600 mrk smag.

Tilmelding nødvendig, da vi serverer smagsprøver.

Max 90 deltagere – først til mølle.

Vi skal spise mindre kød og mere grønt både for sundhedens skyld, men nu også for klimaets skyld og i bæredygtighedens navn. Problemet er ‘bare,’ at det grønne mangler de grundsmage, især sød umami, vi evolutionært er betinget til at eftertragte. Så spørgsmålet er derfor, om vi kan lave så velsmagende mad af grønt, at vi i længden kan holde ud at spise mere og mere forskelligt grønt. Som svar herpå kommer jeg kommer med et par konkrete forslag og opskrifter, som alle nemt kan praktisere i eget køkken. Det drejer sig om smag, og foredraget vil selvfølgelig være ledsaget af en række smagsprøver.

Ole G. Mouritsen er dr.scient. og professor emer. i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Københavns Universitet. Han var leder af Smag for Livet, et nationalt center for smag støttet af Nordea-fonden. Han er valgt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab samt præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi. Hans forskning omhandler grundvidenskabelige emner såvel som anvendelser inden for bioteknologi, biomedicin og fødevarer. Han har bl.a. udgivet Sushi: Lidenskab, videnskab & sundhed (2006), Tang: Grøntsager fra havet (2009), Umami: Gourmetaben og den femte smag (2011), Fornemmelse for smag (2015), Smagen af jul (2015), Tsukemono: Sprøde grøntsager på japansk (2017) og Blæksprutterne kommer – spis dem! (2018), Grønt med umami og velsmag: Håndværk, viden og opskrifter (2020) og Rogn: meget mere end caviar (2023), de syv sidste titler sammen med kokken Klavs Styrbæk. Han blev i 2016 udnævnt som japansk madambassadør af det japanske ministerium for landbrug, skovdrift og fiskeri.

Del på sociale medier

Dato

12 oktober 2024, 14:00

Arrangement type

Foredrag