“KASTER MED BLÅT”
TOVE DITLEVSENS ORD – TRE MUSIKERE
“ET UNIVERS DER GÅR UNDER HUDEN”
CHARLOTTE FICH · JANUS BECHMANN · MORTEN SIDENIUS
Entre medlemmer 180 kr Ikke medlemmer af Hjelmhuset 200 kr mb pay 363600 mrk Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsens ord rammer noget i os.
Det intense. Det sårbare. Forelskelsen, begæret, savnet, ensomheden og desperationen. Alt det, vi mennesker helst skjuler – men som Tove Ditlevsen satte ord på med en sjælden ærlighed og kompromisløshed.
Tove Ditlevsen var om nogen ramt af det blå.
I KASTER MED BLÅT møder Tove Ditlevsens stærke poesi et nyt musikalsk univers. Vi har komponeret musik til udvalgte digte, der stadig føles aktuelle, rå og genkendelige, der både kan mærkes i kroppen og sætte tankerne i gang.
Charlotte Fichs udtryksfulde vokal står i centrum, omgivet af Janus Bechmann på guitar og vokal og Morten Sidenius på trommer og vokal.
Sammen skaber vi et sfærisk lydunivers med nærvær og dybde. Store og små musikalske flader møder en rå og fængende kant, hvor musikken ikke blot ledsager Toves ord – men giver dem nyt liv.
Det er musik, der bevæger sig mellem det skrøbelige og det kraftfulde. Mellem mørket og lyset. Mellem det sagte og det, der ikke længere kan holdes tilbage.
At sætte musik til Tove Ditlevsens digte kræver både mod og integritet. Hendes ord står stærkt i sig selv og kræver respekt. Derfor har vores ambition været at skabe et musikalsk udtryk, der ikke overdøver ordene, men åbner nye rum i dem.
Nu er vi klar til at tage universet med ud live.
Vi ønsker at skabe en koncert, hvor publikum kan lytte, mærke og være sammen om musikken og ordene. Et ukompliceret rum med plads til både eftertanke, følelser og det stærke fællesskab, der opstår, når vi oplever musik sammen.
KASTER MED BLÅT er Tove Ditlevsens stærke ord fortolket gennem vores musik – levende, nærværende og med plads til både eftertanke og fællesskab.
Nu kaster vi med blåt – live.
CHARLOTTE FICH – JANUS BECHMANN – MORTEN SIDENIUS
Lidt om os:
“KASTER MED BLÅT”
TOVE DITLEVSENS ORD – TRE MUSIKERE
“ET UNIVERS DER GÅR UNDER HUDEN”
CHARLOTTE FICH
Charlotte Fich har medvirket i et utal af film og TV serier, siden sit folkelige gennembrud som drabschefen Ingrid Dahl i Rejseholdet. Hun er kendt for sit nærvær og sin autenticitet og hædret for dette med Robert, Zulu og Bodil statuetter. Charlotte er uddannet fra skuespillerskolen i Århus, hvor hun spillede sine første roller. Siden har hun optrådt på de fleste Københavnske scener, blandt andre Det Kongelige Teater, Grønnegårds Teatret, Folketeatret, Østre Gasværk, Det ny Teater, Nørrebro Teater og Husets Teater i både hoved og biroller, indenfor det klassiske og moderne repertoire. Musik har været en væsentlig del af Charlottes liv og virke. Hun har spillet musicals, men også udgivet sine egne ting og turneret med sit band i hele landet.
Charlotte kan i fremtiden opleves i en af de bærende roller i TV serien ”Høst” som får premiere på DR1 d. 9.okt.
Fra marts til maj 2027 medvirker hun i forestillingen “Til stjernerne falder” på Folketeatret, med turné i hele landet. Charlotte er gift med filminstruktør Per Fly med hvem hun har to voksne sønner.
JANUS BECHMANN
Producer · Mixer · Sangskriver · Guitarist · Vokalist
Gennem en årrække har han arbejdet i USA og samarbejdet med nogle af branchens mest anerkendte musikere, herunder Val McCallum (Jackson Browne), David Briggs (Elvis Presley), Jim Yeager og Bonnie Whitmore for at nævne nogle få.
Internationale samarbejdspartner Val McCallum, David Briggs, Bonnie Whitmore, Jim Yeager Louise Hoffsten, Oscar Danielson, Anders Ekblad
Danske samarbejdspartnere: Ester Brohus, Morten Sidenius, Søren Krogh, Mike Andersen, Aske Jacoby, Kim Sagild, Lasse & Mathilde, Frankly Female, Pernille Gunvad, Marie Swane, Kamille Lindholm, Esben Kronborg, Ursula Ankjær Olsen, Franka Abrahamsen, Whisper, De Marco, Turbulens/Morten Okbo.
MORTEN SIDENIUS
Trommeslager, Percussionist, Sangskriver, Producer.
Lige nu aktuel med “BECHMANN SIDENIUS og SKOVGAARD BRULAND SIDENIUS. Har bl.a. spillet og arbejdet med: Humleridderne, Nikolaj og Piloterne, Ester Brohus, Kristian Lilholt, Lasse Helner, Holtsø Wittrock, The Deepers, Soul Academy og mange flere. Ud over at være en flittigt benyttet trommeslager, stor erfaring som percussionist, producer og arrangør, i en lang række sammenhænge bl.a. MeW, BAAL, ANGU, Strawberry Slaughterhouse + mange flere.
CHAT UDGAVE …